Der er efterhånden ingen tvivl om at streaming-tjenester er kommet for at blive. Med lave priser og masser af indhold er de blevet populære på rekordtid. Men hvilken passer egentlig bedst til dig? Og er der noget som den ”perfekte” streaming tjeneste, når indholdet er så forskelligt som det er? Det vil vi forsøge at afdække her, så du kan blive klogere på hvilken tjeneste du skal benytte dig af.

Få en stærk pris på Netflix

Netflix betragtes af mange som værende den ”originale” streaming tjeneste. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, idet der har været andre tjenester før den. De var dog de første der rent faktisk fik en rigtig succes med deres produkt. Det har altid hængt sammen med at Netflix havde en fornuftig Netflix pris, samtidig med at indholdet var nyt, relevant og populært. Det Netflix gjorde anderledes end alle andre var, at de prioriterede indholdet på deres platform. Hvor andre brugte en streaming tjeneste som en slags arkiv til det der ikke kunne ”sælges” til rigtigt TV mere, investerede Netflix væsentligt flere penge i deres indhold. 

De var også nogle af de første der tilbød at man kunne tilkoble flere enheder på samme konto, og dermed fik Netflix pludselig en endnu bedre pris, når man tog det hele i betragtning. Med deres seneste strategi med at lave deres egne produktioner, har de øget deres popularitet på markedet. Mange af deres serier og film er blevet rost af anmeldere og kritikere verden over, og gør dem til den absolut mest kendte platform på markedet.

Hvilket indhold er vigtigst for dig?

Det er klart at indholdet er ekstremt vigtigt for dit valg af streaming tjeneste. Mange af tjenesterne overlapper i deres indhold, men man kan dog ofte spore en snert af et tema. Eksempelvis er der nogle der fokuserer mest på film, andre på populære serier, nogle på originalt og ”dystert” indhold, og andre på sport. Kort fortalt er der et væld af muligheder, afhængig af hvad du gerne vil se.

På det danske marked er det relevant at nævne en spiller som TV2 Play, hvor du får et godt miks af internationale og danske udsendelser. En af de mere unikke features her, er blandt andet muligheden for at kunne se kanaler live. Det betyder at du med TV2 play kan få adgang til en række kanaler i realtid, så du kan følge med i dine yndlingsprogrammer – udover at der naturligvis er masser af indhold der kan streames når du har lyst.

På denne måde er TV2 play en interessant tjeneste, idet du her får hele ”TV” oplevelsen på din enhed – samtidig med at du har adgang til et stort arkiv med udsendelser og film. Det gør TV2 play velegnet til stort set alle, idet du har et godt miks af indhold for hele familien. Aktuelle nyheder og sportsevents har du i mange tilfælde adgang til som standard, hvor det hos mange andre tjenester er et ekstra tilvalg i dit abonnement.