En storskærm kan være nyttig til mange formål. Da det samtidig er ganske let at leje eller købe en storskærm, er det oplagt at se nærmere på, hvad storskærme egentlig kan bruges til.

Fordelene ved en storskærm er netop, at du får det hele med og at du kan vise dit budskab klart og tydeligt, så alle kan se. Derfor benyttes disse skærme til alt fra erhvervsmøder til udstillinger, og i det hele taget er der ikke ret mange begrænsninger.

Så længe du har et sted, hvor der er plads til en storskærm, og hvis du samtidig har brug for at vise noget stort og tydeligt, så er det grund nok til at få fat i én. Men for at give lidt inspiration, så får du herunder lidt ekstra idéer til lejligheder, hvor en storskærm er brugbar.

Koncerter, sport og events

Storskærme bruges typisk til forskellige events. Det kan for eksempel være til store koncerter, så alle fremmødende kan se, hvad der foregår på scenen. Det kan også være til sportsevents – for eksempel opsættes storskærme på de fleste moderne fodboldstadioner, og til maratonløb og cykelsport er det også blevet populært at sætte storskærme op for at vise, hvad der foregår, og eventuelt også for at vise en resultatliste.

Til disse lejligheder er det bedst at vælge en mobil storskærm, da den er lettere at flytte rundt efter behov. Til store koncerter kan en LED-skærm dog overvejes, hvis der virkelig skal sættes fokus på størrelsen.

Udendørs reklamer

Hvis du som virksomhed eller organisation ønsker at reklamere udendørs, så er en mobil storskærm også værd at overveje.

Ved at sætte den op et strategisk sted, kan du reklamere for et produkt eller en idé. Det kan være i offentligheden, men det kan også være en opsætning lige ved siden af en forretning for at vise, hvad butikken har at byde på.

Flere virksomheder er begyndt at sætte skærme op for at kunne reklamere bedre.

Firmamøder og erhvervsrelaterede events

Måske er du erhvervsdrivende og har brug for en storskærm til vigtige events i virksomheden.

Det kan for eksempel være for at præsentere produkter over for investorer eller potentielle kunder. Det kan også være til helt almindelige events i virksomheden, hvis der eksempelvis bydes på underholdning for medarbejderne, eller hvis der er anden grund til at informere om noget.

Alt efter behov kan du enten overveje en LED storskærm eller en mindre storskærm. Det afhænger af, hvor meget du har at vise.

Udstillinger og vigtige præsentationer

Til mange udstillinger giver det mening med en storskærm. Især hvis du vil informere om noget bestemt, eller hvis nogle ting simpelthen bare skal udstilles digitalt. Det ses oftere og oftere.

Generelt kan en storskærm bruges til alle former for præsentationer. Det giver et bedre indtryk med en reel storskærm, end det gør med projektorer, så det er værd at overveje. En storskærm egner sig til mange begivenheder, og hvis du mener, at du kan få gavn af én, så handler det om at se nærmere på, hvilken storskærm det skal være.