Hvis du og din partner har overvejelser om at begynde til parterapi, så har I garanteret en del spørgsmål. Det er ganske almindeligt. For hvordan foregår parterapi egentlig, og hvem bør kontakte en parterapeut?

Her får du overblikket og de mest stillede spørgsmål, så du og din partner kan afgøre, om det lyder som noget for jer.

I hvilke tilfælde bør parterapi overvejes?

Alle par kan begynde til parterapi, hvis de synes, at det lyder som en god idé. I hvert fald alle som er villige til at arbejde på visse problemer, samt alle som ønsker et bedre romantisk forhold til hinanden.

Men oftest er det par, som har oplevet særlige konflikter, der starter til terapi: For eksempel par der har været igennem utroskab, mangel på intimitet, hyppige skænderier og den slags.

En parterapeut kan hjælpe med at få styr på problemerne, og begge parter i forholdet kan få muligheden for at udtrykke sig og tale ud på en konstruktiv måde. Det vigtigste er dog, at man som par er forberedt på at skulle arbejde på tingene og være åbne for at komme videre fra problemerne.

Sådan foregår en almindelig session hos parterapeuten

Der er ét primært grundlag for parterapi: Samtale.

Samtale er det mest grundlæggende svar, når nogle spørger, hvordan parterapi foregår. Men derudover vil I som par også få nogle opgaver og øvelser, samt nogle tanker at tage til efterretning.

Når et par møder op til parterapi, så starter det med at der tales om situationen, problemerne og alle de følelser, der hører med. Det skal ikke handle om skyld, fejl og mangler, men nærmere om at bearbejde problemerne og om samspillet mellem parret.

Der er som sådan ikke nogen disposition, der siger, hvordan enhver session skal være. Et forløb med parterapi vil være tilrettelagt efter parret og situationen. Nogle principper forbliver de samme, men I kan forvente, at det handler om samtale, om at få styr på udfordringerne, og om blive klogere på, hvordan I kan komme godt videre.

Skal man altid møde op sammen?

Ikke nødvendigvis. Hos enhver parterapeut vil det næsten altid begynde med en eller flere sessioner, hvor parret sammen møder op og fortæller om situationen.

Men længere hen af vejen er det oplagt også at tage individuelle terapisessioner, hvor man hver især får mulighed for at tale ud. Det har vist sig at være rigtigt effektivt. Så over en længere periode kan I altså både forvente terapier sammen og alene. Terapeuten holder selvfølgelig ikke med den ene over den anden – målet er at få det til at fungere mellem jer, så på det punkt er terapeuten neutral.

Virker parterapi?

Det gør det aldeles ofte. Mange par har succes med parterapi, og det siges at over 70% af alle par oplever positive ændringer efter at have været til terapi. Det er et godt tegn, og det er netop derfor, at du og din partner bør overveje parterapi, hvis I har problemer i forholdet. Resultaterne afhænger selvfølgelig også meget af jeres villighed og jeres tro på jer selv og hinanden. Men hvis I er klar til at arbejde for det, så er der rigtigt gode chancer for, at parterapi virker og at det kan bidrage med noget positivt!